EWI, electric wind instrument, er det redskab, der har gjort det muligt for Per Carsten at spille musik igen, efter at han nødtvungent har måttet opgive sin altsaxofon. Et instrument, der ikke kræver embouchure, men blot vejrtrækning, og styres ved hjælp en computer, som tillader det at ændre klangfarve og at spille flerstemmigt. Lang introduktion Alt dette viste Carsten allerede i aftenens indledende stykke, en introduktion, der dog nok blev bredt lovlig langt ud, inden kvartetten samlede sig omkring et tema i et adræt swingende mediumtempo. Og her var det så, at også ewi'ens begrænsning viste sig. For den blandede sig ikke særlig godt med de akustiske instrumenter, Jørgens Emborgs piano, Guffi Pallesens bas og Alex Riels trommer, omkring sig. For få store øjeblikke »Det er det, som ligger imellem tonerne, der skaber musikken«, er en replik fra Niels Lan Dokys film 'Between A Tear And A Smile'. Og denne særlige tilstand var der ikke meget af denne aften. Jo, den indfandt sig i første sæts afsluttende nummer, Emborgs smukke 'It Dawned Upon Me'. Og man vil ligeledes huske Carstens uakkompagnerede spil i sin egen 'Boogie Woogie'. Det var fremragende.