Denne Roskilde-festival starter i det absolut eksotiske hjørne. Som optakt til koncerten med gamelan-orkestret Dwi Mekar fra Bali bærer smukke kvinder med bladguld på tempelhatten og viftende med fingerspidserne som gudinder, rundt på bananer med røgelsespinde. Gongong og spraglede masker. Den slags finder man ikke hos Die Anarchistische Abendunterhaltung. Fire pæne unge mennesker med en tendens til at ligne Martin Brygmann. Musikken knap så eksotisk som gamelan, men stadigvæk langt fra Roskilde-rockens alfarvej. En sær aften - Bali er i Danmark og Belgien er på Balkan. For den anarkistiske aftenunderholdning leveres af fire belgiske musikere, der lægger deres helt egen vægt på balkanmusikken. Nært beslægtet med attituden hos den amerikanske Kronos Quartet er det en heftig fortolkning, der godt nok er vild i varmen, men langt mere disciplineret end anarkistisk. I de første 20 minutter er det med instrumenteringen trækharmonika, violin, cello og klarinet ren balkan. Ganske vist på pæn speed. Men så spæder bas og trommer til og de hårdt arbejdende belgiere folder sig ud som et band med en vision, der er mere eklektisk, rockorienteret og original end blot det at ville sætte ny hastighedsrekord for balkangaloppen.