Som en stolt og selvstændig sort svane med et imponerende vingefang både stilistisk og emotionelt skred Erykah Badu fra Dallas, USA, ind på musikscenen med debutalbummet 'Baduizm' i 1997. Siden har hun på udgivelserne 'Mama's Gun' (2000) og ep'en 'Worldwide Underground' (2003) bekræftet sit mod på at blande genrer fra soul og funk til rock, jazz og hiphop uden at skele for ivrigt til konventioner. Det er i høj grad det personlige i udtrykket, der gør Erykah Badu tiltrækkende. Hendes hjemmelavede sprogbehandling og hendes selvbestaltede, spirituelle kærlighedsideologi. Hendes kæmpestemmes evne til at lyde som en sprød messingtrompet, der ikke rigtig selv ved, om den ler eller græder. Hendes musiks mosedampende organiske grøde. Og det fantastiske ved at se en kvinde være så spinkel og stærk i samme bevægelse. Da Erykah Badu efter tre kvarters forsinkelse trådte ind på scenen i en københavnsk koncertsal torsdag aften, levede hun umiddelbart op til alle rimelige forventninger. Fra det lille ansigt under et overdimensioneret, formklippet afrohår kom den store stemme ledsaget af et band med både bas, percussionist, tværfløjtespiller, dj og tangentspiller. Men det varede adskillige minutter, før Badu og band smeltede sammen i et udtryk, der var mere intenst og interessant end noget ordinær fusionsjam fra engang i solistens barndomsår i 70'erne. I sammenligning med hendes koncert på Roskilde Festivalen forrige år havde hun torsdag nedtonet de spirituelle stemninger i musikken til fordel for mere udvendig entertainment. Hun legede med klicheer fra både rockopera og musical og trak nogle shownumre i langdrag. Og hun eksponerede helt unødvendigt sin lille søn på den store scene i rollen som en nuttet breakdancer, der hellere ville gemme sig i mors skørter end sige noget i mikrofonen. Det var en langt større oplevelse at høre hende engagere sig fuldkommen i både kendte og mindre kendte sange som eksempelvis højdepunktet 'I Want You', der udviklede sig fra at være hviskende soul på et hjerteslagsbeat til at blive en omfattende, generøs og melodiøs collage af vellyd. Det var som dén alvorligt søgende sangkunstner, Erykah Badu også denne gang var uimodståelig og givende. dorte.hygum@pol.dk