Man kan godt begynde at glæde sig til Ars Novas tredje Per Nørgård-cd som indspilles i nær fremtid. Det meste af korets program i Rundetårn vil indgå, og det er så sanselig og ejendommelig musik, som kun han kan skrive den: Med subtilt håndteret syngemåde, accenter, stemmedisposition og flerstemmig rytmik fremmaner den en fascinerende farvestrålende rumlighed. Ars Nova er dybt fortrolig med denne udtryksform, og med ofte meget brede tempi understreger Tamás Vetös dybdeborende, detaljebevidste fortolkninger klangens rigdom og raffinement. At det kan gøres anderledes, viste koret Mpiri for nylig med slankere, mere udadvendt energiske udgaver af et par af de samme værker. Det enkle og det komplekse er ofte tæt forbundet i Nørgårds korsange. 'Ut Rosa' - bygget på en melodi komponisten har genbrugt med mellemrum siden 1975 - lægger ud med en ekstremt enkel, treklangsudsættelse, som gror til og sætter det gamle stof i nyt perspektiv. Også 'Sommersøvn' er et genbrugsværk, endnu ét i en række bevægende kompositioner over Ole Sarvigs 'Året' og her præsenteret som den første af to nocturner. Den anden, uropførelsen 'Michaelsnat', maler sit suggestive stemningsbillede i lange, tunge bølger mellem mørke og lys. Den subtileste tekstspejling oplevede man nok i 'Morgenmyte', en lillesøster til 'Mytisk morgen' over samme digt af Pia Tafdrup. Og så var der 'Kolde nætter' efter Nis Petersen, en kort, forfriskende overraskelse af lidt ældre dato.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Trump indkalder pressen for at tale om noget helt andet
-
Endelig afgørelse i sagen om Anne Linnets private have på havnefronten
-
Under overfladen er det gået endnu mere galt for republikanerne i Texas
-
Cafeejeren om sin yndlingsbog: »Jeg læser den hver sommerferie«
-
SS-bødlens barnebarn sidder i den by, hvor han var bøddel, og læser bogen om tyskernes fortrængning
-
Donald Trump tager hatten af for flertallet – og forbereder sig på at bruge sit stærkeste våben
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
nekrolog
tema
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
Klumme af Tine Kirkensgaard Hansen