Første koncert ved 'Numus in Memoriam' havde tirsdag forpremiere i København med noget af det, vi har til gode ved de kommende års proklamerede Føniks Festival. Fællesnævner i et program med to ensembler var den fremragende unge klarinettist Anna Klett, der udnyttede rummets rige og intime akustik i fintfølende opførelser af Alban Bergs 'Fire stykker' for klarinet og klaver, som hun spillede sammen med pianisten Deborah Wood. Alene præsenterede Wood 'Quasi una sonata' af Ivar Frounberg. Føltes denne spartansk insisterende klaverudfordring som suppe kogt på flintesten?, så var uropførelsen af Thomas Agerfeldt Olesens 'Nordrhein-Westfalen' for klarinet og klaver et mindst lige så fysisk stykke. Det enkle, direkte og berøringsfaste udtryk synes karakteristisk for komponisten, der med opadboblende bevægelser og en pressende fremdrift tør tage direkte kontakt til publikum. Koncertens anden del bød på Anna Klett solo i clinch med computere. Legende smukt i Helmut Lachenmanns 'dal niente' fra 1970. Eksperimenterende i to nye værker af de helt unge komponister Niels Rønsholdt og Martin Stig Andersen. Førstnævntes 'Ich aber weiss, dass ich aus Sehnsucht bin' dyrker en todimensionelt knitrende, installationsagtig form, som med lyssætning på solisten er mere lydskulptur end musikværk. Sidstnævntes 'Essential tree work' for basklarinet og bånd betonede farver og suggestiv dybde. Begge værker repræsenterer disse års nybrud i det elektroakustiske felt mellem electronica og traditionel avantgarde.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Trump indkalder pressen for at tale om noget helt andet
-
Endelig afgørelse i sagen om Anne Linnets private have på havnefronten
-
Donald Trump tager hatten af for flertallet – og forbereder sig på at bruge sit stærkeste våben
-
Vennen tastede falske navne ind i telefonen. Så Rasmus ikke skulle opdage løgnen
-
Verden gør klogt i at forberede sig på hævn
-
Verdenskendt dirigent er død: Mobningen i København blev forvandlet til ren kærlighed
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kommentar
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
tema
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
Anmelder: Det er måske den bedste chokoladekage, jeg har fået i København
nekrolog
Verdenskendt dirigent er død: Mobningen i København blev forvandlet til ren kærlighed
Kronik af Sara Al Dafaee