Problemet er, at den heftige profilering får lov at slå fraseringen i stykker, og ikke mindst Beethovens lange forløb er såmænd krævende nok i forvejen. Men lad nu det ligge. Opførelsen var høreværdig. Fængslende. Så meget af Beethovens mesterskab kom utvetydigt frem i stoffets omhyggelige artikulation, i det flydende foredrag, i den omhyggelige nærlæsning af teksten og ikke mindst i spillets nerve. Paizo Kvartetten vil noget. Mandag 15. juli vender den tilbage til Tivoli med et nyt wienerklassisk program.