Fire musikere og fire elorgler. En enkelt højt opbygget akkord – og en femtemand med maracas til at holde pulsen fuldstændig steady. Det er, hvad minimalkomponisten Steve Reichs ’Four Organs’ kræver. Find musikerne, der kan spille det. Giv dem skarpe jakkesæt på. Fjern løse ledninger, og lad en visuelt begavet fætter som Jacob Schokking tænke i billeder. Vupti, så har du den perfekte koncertoplevelse. Umiddelbar og med dybde. Kapow-oplevelse Athelas Sinfonietta Copenhagen har valgt et vanskeligt kort at trumfe med i det danske musikliv. De har valgt samtidsmusikken. Musikken fra vores egen tid. Ikke den musik, 100.000 mennesker trængtes i gaderne for at opleve til Distortion, men den musik, nogen har sat sig ned og komponeret. Noteret på papir. Kunstmusik, som nogle kalder det.
At de kan lancere musikken så overbevisende, som de gjorde forleden ved deres festival – med inviterede gæster på scenen – lader sig kun gøre, fordi de ved rigtig meget om, hvilken musik de kan vælge. Og fordi det onsdag aften lykkedes at præsentere den med lækkerhedsfaktor. En klokketime rent. På minuttet. Det var, hvad det tog at lave et flot afviklet forløb af værker, der alle handlede om oplevelsen af tid. Sat i gang af en af en sjælden opførelse af mesterkomponisten Ligetis ’Poème symphonique’ for 100 metronomer i alle mulige tempi. Lyden var en poetisk pludren. Oplevelsen var en Fluxus-event. Til sidst tikkede en eneste ensom metronom de sidste sløve slag. Sceneskiftet tillod ikke musikerne, der havde startet eventen, at komme tilbage, som de egentlig skulle. Lige meget, for det var netop den stramme, gennemiscenesatte afvikling af et forrygende avantgardeudvalg af stykker fra Ligeti og frem, der gav kapow-oplevelsen. Fuldendt servering Sopranen Sofie Elkjær Jensen blev ikke bare lydligt, men også visuelt tredoblet i amerikaneren Morton Feldmans enkle ’3 Voices’. Det sneede med bogstaver bag hende. Steve Reichs ’Pendulum Music’ for mikrofoner, der svinger over højttalere og skaber feedback, blev det perfekt forløste svar på Feldmans stykke, og en iscenesættelse med cykelrytter og flygel placerede prikken over i’et i pianisten Kristoffer Hyldings fremragende levering af Per Nørgårds krævende klassiker for klaver, ’Achilles og skildpadden’. LÆS OGSÅLækker Stockhausen-koncert var barok fra en anden planet Ved laaaaaangsomt at trække både flyglet og den cyklende pedalatlet hen over scenen blev musikkens arbejde med Zenons paradoks poetisk illustreret. Hver sin vej blev de trukket, cykelrytteren og pianisten, i slowmotion. Førstnævnte, mens han trampede paradoksalt hurtigt rundt i pedalerne! Efter den time kunne man ikke bede om mere. Det var en fuldendt servering. Publikum labbede det i sig Til os, der alligevel ville have mere, var der ren chill out i endnu en god times tid, da seks elitevokalister fra ensemblet Theatre of Voices roligt gik på scenen i løst, lyst tøj, satte sig i skrædderstilling omkring et lavt bord med en rund lampe – og leverede det, de før har opført med stormende succes og også cd-indspillet i deres egen smukke ’Copenhagen Version’: ’Stimmung’ af Karlheinz Stockhausen. Også dette er et tresserværk, ligesom György Ligetis pludrende metronomkunst. Og det er ren, afspændt hippiefryd. Det lød let, mens strubesang og diverse indiske gudenavne samt alle ugens dage på flere sprog blev flettet sammen i det, der lignede et spontant forløb. LÆS OGSÅDåsen røg helt ud over rampen I realiteten var det superkoncentreret partiturforløsning. Men de seks sangere formåede alligevel at formidle ren og skær musikalsk ordleg. De erotiske digte om en enmandstorpedo, der finder vej gennem et glinsende sølvhav, og en »lille mand« , der gør kvinden flydende, er kærlighedsdigte smukkere end det meste. Publikum lå eller sad på gulvet rundt om sangerne eller blev på stolerækkerne, mens de labbede i sig. Beruset og lykkelig Til overflod var der sen nattekoncert. Men anmelderen cyklede hjem. Beruset og lykkelig efter en aften med alt, hvad man kunne bede om – og mere til. Længe leve dygtige musikere og programplanlæggere med kærlighed til musikken, der ved, præcis hvad de har med at gøre.
