Jeg elsker jer! Jeg har savnet jer så meget! Der var ingen ende på megakrammeren, da Janet Jackson for første gang i 13 år gav koncert i Danmark.
Spørgsmålet er selvfølgelig, hvem det er, man elsker på den måde. Janet Jackson kan jo næppe genkende Allan, Vibeke, Thomas eller hvad de nu alle sammen hed, der var mødt op i Falconer Teatret søndag uden dog at være nær nok til at kunne fylde salen.






























