Bachs 'Juleoratorium' er lidt vanskeligere at have med at gøre end Händels 'Messias'. Det er sat sammen af hele seks kantater, som egentlig hører til på forskellige kirkedage i juletiden, og at opføre dem alle kræver to koncerter. Derfor skal der forkortes og vælges ud. Noderne er ikke lettere at synge i forhold til 'Messias', og endelig går man glip af det 'Halleluja'-kor, som er den store juleåbenbaring for så mange klassiske sæsonkoncertgængere i december. Dygtige instrumentalister Alligevel havde Sokkelund Sangkor med det gammeldags underspillede navn lagt ’Messias’-noderne til side og for variationens skyld taget Bachs frem. De tre første kantater plus den sidste fordelt på to koncerthalvdele gav et tidsmæssigt passende forløb til en julekoncert, der med koncertintroduktion en time inden alligevel gav en fyldig aften. LÆS OGSÅHalleluja-guide: Hør det glade kor synge julen ind Ikke mindst var det en fornøjelse at opleve den lille gruppe dygtige instrumentalister fra Leipzig, der med en blanding af historisk traversfløjte i træ og strygere med - i al fald for nogles vedkommende - moderne buer spillede Bach, så musikken sad lige i skabet. Musikerne spillede stående, når de enkeltvis skulle ledsage en sangsolist, og deres samlede indsats løftede sig et niveau over de ad hoc-ensembler, vi er vant til at høre ved danske julekorkoncerter. Forandring fryder Morten Schuldt-Jensen er en god dirigent i barokrepertoiret, og hans tag på Bach var sprødt, flot og let. Også selv om det blev endda meget båret i fraseringen og i høj grad var hængt op på et-slaget. Det indledende kor, 'Jauchzet, frohlokket', gav genlyd med gnistrende trompeter i kirkerummets dejlige akustik. Så kan man diskutere, om det var en god idé at tage begyndelsen af samme kor og klistre i enden på den sidste kantate. Jeg havde ikke valgt at gøre det, men Bach overlevede endda. Solisterne hjalp i den grad til. Især tenoren, hvis væsentligste funktion er at fylde den store, historiefortællende rolle som evangelist ud, var bemærkelsesværdigt erfaren, slank, fokuseret og velfraserende.
Politikens musikanmeldere : Her er vores hade- og yndlingsjulesange Men den unge bas Dominik Köninger og de to kvindelige solister fra Norge og Sverige var også glimrende med en snert af drama hos sopranen. Koret kunne i sagens natur ikke Bachs kantater på rygraden i samme grad, som de kan den 'Messias', de har triumferet med år efter år, men bortset fra lidt usikkerheder hist og her var deres indsats alle pengene værd, og forandring fryder som bekendt. Selv i så traditionsbundet en tid som julen. Fra næste år gælder det dog igen 'Messias', når Sokkelund Sangkor synger julen ind i Garnisons Kirke, oplyste koncertprogrammet.
