Det er fem år siden, jeg første gang så Mark Lanegan stå på en scene. Dengang optrådte han på Roskilde Festival i front for den engelske duo Soulsavers, som han har lavet to album med. Ingen af dem er blandt de største bedrifter i den amerikanske sangers efterhånden 27 år lange karriere, men alligevel var det en nærmest fysisk oplevelse at se ham live.
Jeg forlod koncerten som et sønderbombet menneske med en følelse af at have stirret ned i afgrunden på bedste/værste Nietzsche-vis.




























