Som sangskriver er Ryan Adams traditionalist. Af temperament er han ekstremist. Dobbeltheden er indkapslet i hans karriere. Han startede som punkrocker, men har udviklet sig til en af sin generations absolut mest beundrede ballademagere. Ballademager i begge ordets betydninger. Manden med de bløde fraseringer og hårde kærlighedssange har selv gjort en dyd ud af at leve det hårde liv.
Engang vidste man aldrig, i hvilken tilstand han mødte op til en koncert. Det gav et vist spændingsmoment. Dobbelt-udgivelsen ’Love Is Hell’ angav meget godt humøret i visse perioder. Nu gør 37-årige Ryan Adams en mere stabil figur. Men selv når han er mest traditionel, spiller det ekstreme med. Også Ryan Adams er åbenbart møghamrende træt af et publikum, der ævler og kævler og konstant tjekker lysende mobiltelefoner, når de da ikke lige fotograferer med dem og i det hele taget er mere fokuserede på at deltage i begivenheden end på at lytte til musikken. Intenst og tyst Så der var taget ekstreme forholdsregler ved sidde ned-koncerten i Falconer. Al fotografering forbudt. Ved indgangen blev man gjort opmærksom på, at øldrikkeri skulle overstås inden koncerten. Spyt tyggegummiet ud, drop tissepausen, og tænk på fædrelandet.
