En nat bli’r det sommer. Men der er pokkers længe til. Ikke desto mindre var der et underligt strejf af håb i den støvregnende natteluft efter en af den slags koncerter, man gik væk fra som et lidt andet menneske. En lille smule mere svedig, forelsket og virkelighedsfjern. I et Roskilde-feststemt fællesskab på en trafikeret vej på Vesterbro. Beklager, dyttende biler. Det var jer, der gik glip af noget. LÆS OGSÅMalk de Koijn overgik alle forventninger Foran 6.000 gæster i Tap 1 satte Malk De Koijn nemlig københavnsk punktum for et stort år. Det skete uden andre musikalske hjælpemidler end en dj-pult, som de to beatmagere Blæs Bukki og Tue Track skiftedes til at husere bag. Luftscratch og grim dans Den fremragende ’Klap din Haddok’ var et tidligt højdepunkt med sit minimalistiske beat, luskende uheldssvangre strygere og en af de få Malk De Koijn-tekster, der rent faktisk sniger sig ud fra den fiktive Langestrands sikre rammer og i stedet zoomer ind på virkelighedens Nørrebro, Klaus Riskjær, coke-dronning og Ungeren i vitterlig skøn forening med Brugsens genbrugspizza, en indianer i Renault og det at hoste en hård pose franske kartofler. LÆS OGSÅAnmelderne kan ikke få nok af hæp-hoppens ordsnedkere Titelnummeret fra ’Sneglzilla’ fik hele salen s 6000 publikummer til at vifte vildt med armene og i kor brøle med på det gentagne mantra »Snegle spiser kiks«, alt imens en lystig sjæl bombarderede scenen med flyvende mariekiks. Der blev luftscratchet. Danset grimt. For hvis bare man er dygtig nok, kan man snildt slippe af sted med at ligne et afdansningsbal fra Casper og Mandrilaftalen. Ingen grænser for ord Så da Blæs Bukki åbnede koncerten over det loopede sample af Shocking Blues' ’Love Buzz’, der indleder nummeret ’5-øres ting’, iført en orange Hare Krishnaagtig kjortel med en sort og hvid krave, der fik ham til at ligne en kongepingvin forklædt som munk, var alt i den skønneste uorden. På det kortklippede hoved sad en grå hat formet som en mus med to store flapører som magiske radarer, der kanaliserede krøllede rim frem, som kom de fra en anden verden. LÆS OGSÅTre bananer slår Medina Men hvor Hare Krishna-munkene normalt må nøjes med 16 ord at chante, har Blæs Bukki, Tue Track og Geolo G ingen grænser, når det kommer til ord. Heldigvis. Og med tre forskellige flows så ubestridt solide, at det formentlig tilmed sikkert vil være sjovt at høre dem læse højt fra telefonbogen, var det svært at sætte fedtfingre på præstationen. Uselvfed seksualundervisning Kærlighedssvadaen ’Pige, Girl’ var bedre, vildere og vådere end på plade, og det hele blev forløst med ordene: »Tænk en gang hvad man ka’ med grød / og varmt kød, og et herligt skød / en stikkejaver og et kærligt stød«, inden beatet elegant skøjtede over i begyndelsen af den noget mindre flatterende besyngelse af det modsatte køn på ’P.I.G.E.’ fra gruppens debutplade. LÆS OGSÅUgens koncerter sender dig tilbage til fortiden Trioens ubesværede balancegang mellem det fjollede og det seriøse blev således eksekveret som en laber zigzag, der virkede naturlig og aldrig forceret. Det blev understreget, da den fabelagtigt uselvfede seksualundervisning på ’Jernskjorten’ blev bakket op af et sample af reggaeklassikeren ’Chase The Devil’ med Max Romeo and The Upsetters, imens de tre voksne mænd hoppede kækt omkring i to minutters frikvarter, hvorefter de bad om at få slukket alt lys i salen. Smuk nedturshymne Herefter lagde den smukke nedturshymne ’Kosmisk Kaos’ sig som en tung tåge, kun oplyst af tusind tændte lighterflammer, der fik julelysene i indre by til at ligne en brændt spand aske. LÆS OGSÅMalk De Koijn er toback: »Vi opbyggede en verden, hvor vi kendte hinanden« Og da Blæs Bukki rappede sit afsluttende vers uden skyggen af et beat at flyde på, med sin dybe, lakoniske stemme som eneste våben mod dårligdommen, blev hovedsættet lukket ned på nådesløs selvsikker vis, inden den lystige MC Einar-karikatur på ’Weekendkriger’, ’De rigtige Mccoys’, ’Jim Daggerthuggert’, ’Musclebundt’, ’Vi tager fuglen på dig’ og endelig ’Å Åå Mæio’ forseglede en ekstranummerparade af respektindgydende kaliber. Med de smågakkede kostumer som eneste ekstraudstyr gav Malk De Koijn en imponerende rundflyvning med udsigt til både Langestrand og virkeligheden, og med en sprogblomstrende og flowmæssig træfsikkerhed, som kun de absolut færreste kan matche, kan man ikke rigtigt gøre andet end at holde af den magiske bananklase. Kosmisk kærlighed, lige der.

FACEBOOK