Piano-skønhed tilfredsstillede den indre Lisztoman

Alice Sara Ott leverede en heftig blanding af monstrøs virtuositet og drømmelyrik.
Alice Sara Ott leverede en heftig blanding af monstrøs virtuositet og drømmelyrik.
Lyt til artiklen

Langt sort hår og bare fødder under den gulvlange knaldrøde kjole. Den japansktyske pianist Alice Sara Ott er både et drøn af en klaverspiller og ethvert pladeselskabs drøm om en ung og smuk coverartist. Kvinden er kun 23 år og har allerede pladekontrakt med Deutsche Grammophon. Selv om overarmene er spinkle, spiller hun helst heftig klavermusik af den romantiske topvirtuos Franz Liszt, hvis 200-år Tivoli for tiden fejrer med en hel serie af klaveraftener. Det var lige før, man følte sig hensat til 1960’erne, dengang en lige så ung og sorthåret pianist ved navn Martha Argerich indtog scenerne med samme repertoire. Alice Sara Ott smilede pjattet til orkestret og publikum, men ved tangenterne ramte hun plet. Liszts 1.

Klaverkoncert er måske nok skrevet i fire korte satser, men den er bestemt ikke for børn, og mens orkestret levede op til den episke skønhed i linjespillet blandt violiner og celloer, som giver mindelser om Liszts symfoniske digte, så leverede Alice Sara Ott en heftig blanding af monstrøs virtuositet og drømmelyrik.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her