Det har været lidt sjovere at være musikanmelder i København den seneste måneds tid. For hvor sommeren tilhører de store festivaler og lyse nætter, kan vinterhalvåret ofte føles som en kold og mørk udørk. Men flere gange i løbet af februar har isblå lyskegler slanget sig op ad en lang række forskellige bygninger rundt omkring i København. Det er Frost Festivalens vartegn, og festivalens fineste særkende er en veludviklet næse for at vende velkendte spillesteder på hovedet og opsnuse nye, ukonventionelle koncertsteder som for eksempel Zoologisk Museum efter lukketid eller en hal i det gamle B&W på Refshaleøen.
Alternativ rock Med et program spændende over lokale helte som Spleen United, Ulige Numre og WhoMadeWho til solide, udenlandske navne som svenske Jonathan Johansson og amerikanske Wilco befinder Frost Festival sig profilmæssigt i den alternative del af rocken, men det sker med sprudlende og markante afstikkere i retning mod det improviserede og udsyrede, såvel som et mere klassisk udtryk. LÆS OGSÅ Begge yderligheder var således repræsenteret i Koncertkirken, der troner som en hengemt hemmelighed på Blågårds Plads på Nørrebro, hvor den tyske komponist og pianist Nils Frahm spillede en udsolgt koncert i festivalens første uge. Afdæmpet og intimt
Hans seneste album 'Felt' er indspillet i nattetimerne hjemme i Frahms berlinerlejlighed, hvor han for ikke at forstyrre sine naboer satte filt, deraf albumtitlen, på klaverets strenge. Det har givet pladen et afdæmpet og intimt udtryk, som Frahm vendte på hovedet live ved at vise sig som en markant mindre minimalistisk og nærmest fysisk pågående pianist. Stakkels tangenter. På flygel såvel som elklaver, som han flere gange spillede på samtidig - med en hånd på hvert. Poetiske myggestik Frahm indledte koncerten med en velkomsthilsen på kejtet tyskerengelsk, der mundede ud i en opfordring til, at alle i hele rummet skulle åbne en dåseøl i kor, hvorefter han bad om at få slukket alt lys i kirken. Med et sammensurium af drømmende synthflader, buldrende tunge klaverdrøn og små, syntetiske jag som poetiske myggestik gav Frahm en storslået indførelse i sit ekspressive musikalske univers, der gav påmindelser om både Terry Riley og Talk Talk. Bookingen af bysbarnet August Rosenbaum som opvarmning var også skarpt set fra arrangørernes side. Den unge danske pianist hviler i sin egen musikalitet, og da de to tangentlømler spillede firhændigt hen mod afslutningen af Frahms koncert, var det en stor oplevelse, der var det højloftede kirkerum så absolut værdigt. Bøfsandwich og ukrukket ungdomssind Mere bevidst uhøjtideligt stod det til ugen efter, hvor ti skud med et haglgevær og en fadøl for en 50'er udgjorde et tilbud, man kunne forstå på en råkold fredag aften i februar, hvor dansk rocks nye kæledægger i Ulige Numre bød på bøfsandwich og ukrukket ungdomssind i Carlsberg-medarbejdernes gamle klubhus, Haven. Den brune, gammelkøbenhavnske stemning passede fint til bandet, hvis sange er centreret om forsanger Carl Emil Petersens stemme og hans krystalklare sans for at beskrive den dér kærlighed. Hvad enten det er til hjemstavnen 'København' eller den forfrosne vinterforelskelse på 'Navn i sne'. LÆS OGSÅKøbenhavner-fænomen stjæler og slipper afsted med det For med reference til sidstnævnte kan Ulige Numre for så vidt tisse mit navn i byens grå sne, der dengang stadig lå i dynger udenfor - jeg vil stadig smile henført, når de spiller live. Selv om det kommende album, der skal følge op på ep'en fra sidste år, nok lader vente på sig, er der masser at komme efter hos bandet, der - som de selv siger - er unge lidt endnu. Det samme gælder den mindst lige så usnobbede opvarmning, duoen Dig & Mig: De har hittet med den forbandet catchy single 'Skyggerne', som i Andrea Aagaard har en stensikker og forrygende frontfigur for bandets kække tyggegummipop tilsat Ramones-guitarer, der live blev bakket op af Magnus Knudsen fra punkbandet De Høje Hæle på et gammelt Casio-keyboard, der såmænd stod på et strygebræt. Søndagsfest i en øde sal I søndags var det WhoMadeWho, der stod på scenen i Store Vega, hvilket de har gjort før. Denne gang var det bare omvendt - så bandet stod med ryggen mod en gabende tom sal foran 100 søndagsfeststemte publikummer, der fik den sjældne fornøjelse at gå i fodsporene på utallige store bands og kunstnere ved at gå ind på scenen fra backstageområdet og opleve koncerten fra scenen. Og med et stramt sæt spillet med overskud af en af dansk rocks mest velsmurte festmaskiner var det svært at forestille sig et band, der var mere oplagt til at lave søndagsfest i en helt øde sal. Samtidig lykkedes det at inkorporere nye numre som 'Inside World' og 'Never Had The Time' fra albummet 'Brighter', der udkom i går, og som gik hånd i hånd med gamle drenge som 'Space For Rent' og temasangen 'The Loop', som fik de store, runde lamper i loftet over Vega til at blinke veloplagt og forelsket i takt. Smuk sammensmeltning mellem natur og menneske Men hvor både Koncertkirken, Haven og den gæve spejlvending af Store Vega var eksempler på opfindsomme koncertsteder, der spillede godt op mod sine optrædende, var den helt store genistreg fra Frost Festival anno 2012 ideen om at bruge et aftendunkelt Palmehuset i Botanisk Have som spillested for improvisationsvirtuos og multiinstrumentalist Anders Lauge Meldgaard, som gemmer sig bag aliasset Frisk Frugt. Her gjorde spotlamper i grønne, blå og røde nuancer det smukke væksthus fra 1874 endnu mere magisk end i dagslys, imens opvarmningen til optrædenen enevældigt bestod af lyden af forstærket resonans fra husets beboere, selveste palmerne, hvis rolige hvilepuls lagde sig summende, knitrende og beundringsværdigt taktfast over sine tilhørere som en organisk muzak af en anden verden.
LÆS OGSÅGuide: Her er årets bedste koncerter En vanvittigt veludført og smuk sammensmeltning mellem natur og menneske, der blev videreført af Frisk Frugt, der gav en små to timer lang rundflyvning i grænselandet mellem improvisation, støjrock, vuggeviser og lyden af Vestafrika centreret omkring klædeligt udknaldede versioner af sange som 'Palmevinsdrikkerens vækkelsesblues' og 'Biodynamisk æblejuice bringer solen indenfor om vinteren'. Palmehuset rager 20 meter i vejret på sit højeste sted, og via hvidmalede vindeltrapper kan man betragte hele virvaret af tropiske planter fra oven, hvilket sekstetten benyttede sig af, da de i dele af koncerten spadserede omkring blandt blade og træer og med raslende percussion og plirrende fløjter gav en ekstra dimension til den i forvejen forstærkede følelse af at befinde sig i en jungle på en mørk vinternat i København.
FACEBOOK