Hvor fanden er der en stol, når man har brug for at sparke til én?«. Denne bryske bemærkning faldt fredag aften i K.B. Hallen mellem et par hærdebrede mænd i sorte T-shirts. Oppe på scenen var Megadeth med guitaren som afsender i gang med at tæppebombardere sig gennem sangen ’Kick The Chair’, og de rullende nakker rundt om i salen antydede, at aggressiviteten var ved at forplante sig til andre end de to opstemte gutter på udkig efter en stol. Aldrig rigtig farlige Megadeth var i fuld gang med at gøre deres pligt og få blodet til at rulle, men rigtig farlige blev de nu aldrig. Det var en lang aften på Frederiksberg, hvor aalborgensiske Mercenary varmede publikum op, og landsmændene fra Volbeat blæste den stuvende fyldte sal omkuld, før de amerikanske metallegender Megadeth gik på. Mange dedikerede metal fans Der er dem, der betegner Megadeth som den fattige mands Metallica, og så er der alle dem, der rangerer Dave Mustaines nu 25-årige bandprojekt oppe ved siden af de beslægtede metalmastodonter. Og de dedikerede fans er der mange af herhjemme at dømme efter det ølbrølende publikum, der bar sange som ’Peace Sells’ frem, og de mange stagedivende kroppe, der hele aftenen fløj hen over scenehegnet som sorte popcorn fra en gryde uden låg. Der kom mere substans undervejs Med Dave Mustaine i spidsen lagde kvartetten ellers tamt ud med mere stroboskoplys end tætte guitarsalver. Der kom heldigvis mere substans i musikken undervejs, men alt for ofte forfaldt Megadeth til de for Mustaine så karakteristiske hurtige skift, konstante guitarsoloer og riffkanonader, der manglede den snerrende bund og brutalitet, som selv en grønært som undertegnede håbede at møde til en metalmesse. Et godt skrald Men publikum fik sig et godt skrald under sange som ’Gears of War’ og ’Sympathy for Destruction’, hvor thrashmetallens monolitiske staccato angreb for alvor tog fat og ruskede det storfornøjede publikum, så alle de bare arme strøg manifesterende til vejrs. Men da guitarstøjen og bragene fra den dobbelte stortromme havde lagt sig, var det alligevel ikke nok til at sparke en stol omkuld.