Engang gik han rundt som en fremmed engelsk fugl i 1980’ernes New York og messede: »Be yourself no matter what they say«. Og det credo har Sting fulgt lige siden og været sit egensindige selv. Med Stings sikre fanbase er det en uproblematisk tilgang til livet som en meget seriøst musiker, der gerne vil samle genrer og traditioner fra hele verden og musikhistorien for at pode dem sammen i litterære popsange. Men efter et album med lut-sange fra det 16. århundrede og siden et med vintersange, der mest kunne vinde genklang i det engelske grevskab, har Sting alligevel behov for at konsolidere fanbasen.
Selv efter touren med The Police for et par år siden. Derfor har den 58-årige musiker fundet arvesølvet frem igen og oversat gamle sange fra både solo- og The Police-tiden til symfoniske arrangementer. Måske en god idé, hvis man står og mangler lidt storladenhed til at farve hverdagen med. Og de symfoniske arrangementer synes også at glide ubesværet ind under sange som ’When We Dance’ og Englishman in New York’.
