0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Carl Nielsen blæser igen, så det blafrer i trommehinderne

Nationalkomponistens sene blæserværker bliver sat i nyt lys - live og på cd.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

<cutline_leadin>Gamle Carl Nielsens blæsermusik er aktuel med både en koncert i Koncerthuset og en CD senere på året. .</cutline_leadin> <fotograf>Foto: Jyllands-Posten</fotograf>

Koncertanmeldelser
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Koncertanmeldelser
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Som hun stod der midt på scenen, tilbageholdende og nærmest forlegent smilende, DR SymfoniOrkestrets solofløjtenist Ulla Miilmann, lignede hun slet ikke en, der ville vedkende sig sin status som landets bedste bud på en fortolker af Carl Nielsens fløjtekoncert.

Slet ikke. Der var ingen usikkerhed at spore i den varme og perfektionerede fløjteklang, der strømmede ud i koncertsalen som noget af det nærmeste, kunstfærdig klassisk musik kan komme natur. Men der var heller ikke meget af den piftende nielsenske gadedreng som modstykke – som man ellers også ofte møder i komponistens sene blæserværker.

En af overraskelserne dér ligger i, om solisten i det amerikanske orkester tænker fløjtekoncerten på samme måde som Miilmann, der er rundet af en musikalsk pædagogisk fødekæde i lige linje til Nielsen selv. Om han eller hun også formulerer instrumentets små dialoger i den lille, nærmest kammermusikalske gennemsigtighed med samme spørgende eftertænksomhed.

Torsdag kunne man ikke undgå at savne en kant til naturidyllen. En mere diabolsk og ligefrem modvægt som den anden halvdel af Nielsens flimrende dobbelthed af natur og satire.

Mellem happy-go-lucky og underfundig naivitet
Pointerne bliver alt andet lige skarpere på det midtjyske ensembles udgivelse af kammerværkerne. Ikke at de, trods det lokalt klingende navn, har nogen fordel af en dansk musikopdragelse – det er en samling udenlandske navne, der huserer på Herningegnen, men der er bid i klangen.

Bliv en del af fællesskabet på Politiken

Det koster kun 1 kr., og de hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Prøv nu

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter