Det var vitterlig et bizart match.
Intimitetens ypperste besynger i en af landets mest ucharmerende haller.
For Forum på Frederiksberg gør sig nu engang bedst, når der ikke er livemusik involveret, og det var der i høj grad da britisk/nigerianske Sade Adu gæstede landet for første gang i ikke færre end 25 år.
På en scene udstyret med en forvokset hæve-sænkefunktion steg hun op fra gulvet i en dis fra en røgmaskine. Klædt helt i sort og med stramt, tilbagestrøget hår samlet i en lang hestehale til ned midt på ryggen.
Sade var hovedpersonen
Sade var flankeret af et otte mand stort band – der i blandt de tre originale Sade-medlemmer, Stuart Matthewman på guitar og saxofon, Paul Spencer Denman på bas, samt Andrew Hale på keyboard.
Alligevel var der ingen tvivl om, at det var sangerinden, der var aftenens absolutte hovedperson.
»Det er længe siden, København«, lød det andægtigt med den dybe, dybe stemme.
»Men så må vi jo bare opveje den tid, der er gået«.
LÆS ANMELDELSE
Sade leverer ren nydelseEt skævt smil, og et smutslag udover salen med de store øjne. Mere skulle der for så vidt ikke til. For selv om hun talte til tusindvis af koncertgængere, foregik det med en helt afdæmpet fortrolighed, som få kan mønstre, uden at det virker påklistret.
Men det kan Sade.
L-O-V-E
Alligevel lod det ellers fremragende åbningsnummer, ’Soldier of Love’ fra 2010-albummet af samme navn, en del tilbage at ønske.
En tung, beskidt skraldemandsbas brummede så hele mellemgulvet rystede.
Men det var mere klodset, end det var kønt. Samme ærgerlige skæbne led ’Your Love Is King’ desværre under, men den smukt neddroslede ’Skin’ bragte skuden på ret køl med en mildt ansporende tekst, om ikke at kunne vaske sin hud ren for en tidligere elsker.
For Sade er om nogen en sangerinde i kærlighedens vold. Bevares. Alle synger om kærligheden. Men ingen dyrker den så helligt som Sade. Personen, såvel som bandet.
Selv på fire af bassistens fingre var bogstaverne L-O-V-E tatoveret.
Men fik publikum så kærligheden at føle? Både og. Der var gjort meget for at live den store og noget anonyme scene, der udgjorde hele den ene ende af Forum, op.
Videoer projiceret op på bagtæppet af en fregnet Sade i neongul balkjole på en solbeskinnet blomstermark. Eller Sade i bedste Kate Bush-stil iført flagrende, hvide gevandter omgivet af hvide skyer og mørkeblå himmel.
Blændende vokalist
Mindre vellykket var det, da hun på ’Bring Me Home’ vandrede med teatralske skridt bag et transparent, hvidt forhæng, der dækkede hele scenen og viste en sneklædt vintervej.
Nok er Sade kendt for at være notorisk sky. Men den diminutive kvinde var langt nok væk i forvejen, og det hvide stof gjorde ret beset kun den distance større.
For selv om det er samme generthed, der tidligere har holdt sangerinden tilbagetrukket fra medier såvel som fans’ søgelys i flere år ad gangen, så var hun klart bedst, når hun droppede mystikken og dansede, til tider barfodet, omkring på hits som ’Smooth Operator’, ’Sweetest Taboo’ og ’By Your Side’.
Og ikke mindst da hun gav en blændende vellykket udgave af den hjerteskærende ballade ’Is It A Crime’, der var et sprællevende bevis på, at Sade som vokalist stadig er i en klasse for sig.
At kvinden har rundet de 52 strider til gengæld mod enhver fornuft, og er hverken til at høre eller se.
fortsæt med at læse
