Der er få genrebetegnelser indenfor rytmisk musik, der er mere frustrerende end ’elektronisk musik’. For efterhånden er langt det meste musik jo elektronisk forstærket med brug af enten samplere, synthesizere og software. Men i mangel af bedre ord hænger begrebet stædigt ved. Selv om det altså lugter lidt af 90’erne.
Men ind imellem slår musikken igen. Som om den lige har brug for at hævde sig selv og sige, »Hey, jeg er både større og federe end de her sølle ord, I klistrer på mig«.


























