»Det er fedt at være velforberedt«, sukker Kaspar Kaae, inden Cody efter lidt fiflen med en drilsk brummetone sætter i med åbnings- og titelnummeret fra bandets tredje album, ’Windshield’.

Så følger albummets næste nummer, ’Rotterdam’, og man har så småt lugtet lunten, da Kaae afslører, at Cody her på turneens sidste kvæld har tænkt sig at spille ’Windshield’ fra start til slut og på forhånd takker for tålmodigheden.

Noget at komme efter
En interessant beslutning at opføre ’Windshield’ som et værk. Vi snakker jo ikke om Pink Floyds ’The Wall’, men ’bare’ om en samling sange. Som så til gengæld i høj grad er støbt i ét stykke musikalsk af et band, der nu over tre album med stadig større selvtillid fastholder en klædeligt ydmyg tro på egne, store evner.

Gennemspilningen af ’Windshield’ bliver en understregning af, at Cody i bedste forstand er et band, der tager sig selv musikalsk alvorligt.

Der er simpelt hen noget at komme efter hos Cody. Skønhed, substans og seriøsitet. Melodisk er ’Windshield’ måske knap så robust som forgængeren ’Fractures’, men på scenen får Cody mulighed for at fokusere på detaljerne og de følelsesmæssige nuancer. Hvilket Cody gør med en varme og en bredde, som nuancerer de i forvejen smukke numre og vrister dem løs fra det en anelse sirlige i albummets produktion.

Tilsat kropsvarmen fra det håndspillede folder ’Windshield sig ud for de syv musikere. David Fjeldstrup markerer sig som en spændende guitarist. Gitte Feldings cello og Fredrik Thybos violin sørger for lyrikken, mens Tobias Langes dejligt tørre trommer og Christian Norups spændstige bas får hjertet til at slå.

Skyggen af vinger

I centrum står sanger og sangskriver Kaspar Kaae med den nøddebrune, fløjlsbløde stemme, der kan kunsten at være indtrængende og samtidig holde fortolkningen af sine sange åbne. Måske godt det samme, når man får at vide, at ’The Night I Saw A Ghost’ handler om noget så prosaisk som at sænke slagskibe i Kaaes bornholmske hjemstavn Muleby!

På ’Rotterdam’ synger han om at lave engle i sneen. Det er i virkeligheden noget tilsvarende, han gør med Cody. Laver engle i lyden med instrumenter som arme og ben.

’Midnight’, ’The Picture of Everyone’, ’Into The Night’ og ’The Picture of Everyone’ får allesammen lov til at komme til udtryk med en kropslighed og følsomhed, der giver musikken skyggen af vinger.

LÆS OGSÅ Danske melankolikere finder harmoni i disharmonien

Gennemspilningen af ’Windshield’ afsluttes med ’Arms Around’, og Cody belønnes med stående applaus af et publikum, der med god grund føler, de netop er blevet begavet med noget ganske særligt. Og så får de fem gamle numre i tilgift.

Deriblandt ’Disharmony’ fra ’Fractures’, der burde kunne overbevise enhver skeptiker om, at vi i Cody har et folkrockband i absolut topklasse.

fortsæt med at læse

Koncerten med The Men på Loppen var en kæmpe skuffelse