Jeg er på jagt efter mennesket Beethoven. Ikke guden Beethoven, men manden«. Adam Fischer løftede helt utraditionelt sløret for sine høje ambitioner med aftenens fortolkning af musikhistoriens bedst kendte symfoni.
I et brev til publikum læst fra scenen inden koncerten af orkestrets formidler, Claus Johansen. En fortolkning, der fik alle de skarpe hjørner og menneskelige indfald, Beethoven mættede sit symfoniske testamente med. Uden udglatning af mærkværdigheder i tempoet. Uden retouchering af kantede styrkegrader. I al sin utilslørede menneskelighed.





























