Jeg tror aldrig, jeg har oplevet det før. At en crowdsurfende mand, båret vandret frem på publikums hænder, høstede et bifald, der fik lyden fra scenen til at glide i baggrunden i et euforisk sekund.
Men det skete, da Psyched Up Janis fejrede deres debutalbum ’Swell’s 20-års fødselsdag med en såkaldt albumkoncert torsdag aften, hvor pladen blev spillet fra start til slut.




























