Mens Leonard Cohen tussede rundt og pakkede sit livs aktiviteter væk fra offentligheden og ned under den modne alders nådige slumretæppe for fire år siden, fik han pludselig en alarmerende besked.
»Tjek dine bankkonti og gå alt igennem. Gør det grundigt og gør det nu«, lød det ildevarslende budskab. Resultatet var chokerende. I løbet af få år var hele grundlaget for sangskriverens pensionisttilværelse forsvundet.




























