Lige da Kim Larsen slog aftenens mest sentimentale stund an, begyndte bartenderen i baren helt oppe ved siden af scenen i Portalen at pege hektisk ud i mørket foran sig.
Efter undrende at have fulgt hans fingers bevægelser i nogle sekunder gik det op for mig, at det var mig, han pegede på. Eller rettere sagt mit hjerte.




























