Over Sønder Boulevard hang en næsten fuld rund måne og lyste aftenen op.
Som om den gamle kugle havde luret, at noget særligt var i gære, havde den sit gule øje spærret helt op. Et par gader længere væk, i Vega, var der dækket op til undergangssymfoni og rockmytologi i skandinavisk særklasse med den dystre tristesse-trubadur Joakim Thåström från hinsidan. På scenen ventede et kaotisk gadebillede med flyvende måger og sorte silhuetter af liv på et stort tæppe, og noget, der lignede store industrilamper, fyldte rummet ud.




























