Det var kompromisløst, da Love Shop lørdag aften i et udsolgt Store Vega insisterede på sangene fra deres spritnye album, ’Kærlighed og straf’.
Først kom der tre nye derfra i rap og så hurtigt bagefter et par stykker. Og selv om bandet var kontant, gav det koncerten en tøvende start.
Publikum insisterede nemlig ikke på så meget. Ikke før Jens Unmack og resten af Love Shop fiskede et par klassikere frem fra bagkataloget. Så røg pænheden op i luften sammen med hænderne og jubelbrølet.
Love Shops album til den store kærlighed er velskabt og klarsynetNærmer sig jubilæum
Sådan er det også at være et band som Love Shop, der står på skuldrene af sig selv – og har et publikum, der får elektriske barometer-følelser af at genhøre ’En nat bliver det sommer’.
»Hvor er det dejligt at være til koncert, hvor de fleste er på ens egen alder«, sagde kvinden ved siden af mig i minutterne, inden Love Shop hejste Dannebrog og trådte ind på den spartansk indrettede scene.
Hun lignede en i nærheden af de 40, og jo, dem var vi en del af. Der var også nogle, der yngre, og dem, der var ældre, men næste år er det 25 år siden, Love Shop udsendte den første single om den sommervarslende nat. Og så vandrer sentimentalitet næsten altid med på siden.
Lørdag aften var det dog ikke kun en nostalgisk længsel i publikum, der indledningsvist blokerede koncerten. For ligesom kernepublikummet har flyttet sig og fået hug af livet, er Love Shop mildest talt også blevet revet rundt af skæbnen.
Solen over Bellavista er slået om i regn på det mørkere, nye album, og midt i livet har de fleste af os i salen også bidt i asfalten.
Guitardæmon
Derfor er der grunde nok til at holde fast i Jens Unmacks ord, når han skruer dem sammen i popsange, der fastholder verden i klare øjeblikke:
»Ingen gamle venner kender ingen gamle venner længere/ brandalarmer ringer flammer bringer heste springer i mol«
De nye sange rammer med andre ord, hvor de skal. Men sat op mod de ældre sange var det tydeligt, at de som repeterende mønstre under Unmacks sangrecitationer er af en anden og mindre melodiøs støbning. Og de havde svært ved at springe sikringerne inde i hovedet på publikum.
Der var pulserende blå atmosfære i åbningsnummeret ’I morgen’ og masser af rockende attitude i en sang som ’Hugorm’, men først med den femte sang, den hymniske ’Tåreflammer ned’, satte det nye Love Shop sig for alvor i folk.
Inden da havde den splejsede Unmack med let krumning i kroppen betragtet sit publikum fra et sted i det blå modlys. Passionen overlod han guitaristen, Mika Vandborg.
En guitardæmon med snurrigt skæg, der både tegnede Hilmer Hassigs figurer om til smukke stjernebilleder på sin guitar og indimellem glemte at stoppe, mens soloen var god. Men en tiltrængt kontrast til observatøren Unmack og resten af det velklædte bands ro.
Nu letter vi sgu
Men da proppen først røg af flasken, blev den til gengæld også kylet ad helvede til. Og det tunge skyts rullet ind. Love Shop blev et band i medgang og modlys, til drømmene os skiller.
Begejstrede hilsener røg til himmels, til Henrik Hall og Hilmer Hassig i et rørende øjeblik under ’Love Goes On Forever’, en punkrocket energi flåede de allersidste rester af tilbageholdenhed fra hinanden på ’Hun er stadigvæk en lille pige’, og Love Shops energiske tristesse blev stemplet ind i al sin storhed:
»Jeg giver dig ingen trøst/ kun skandinavisk lyst«.
Jens Unmack: Det er ikke rock'n'roll, der er farligt. Det er livetJens Unmack er opslugt af musik, og sangene stikker af i mange retninger. Han trækker både Love Shop i retningen af den britiske punk, overgiver sig til den elektroniske taktfaste befrielse og lader sange om kuldslåede liv svæve bort på himmelstræbende synthflader. Som aftenen sluttede storslået af med på ’Den længste drøm er alt for kort’.
En mand og et band med mange virkemidler i værktøjskassen. De ved, hvad de vil. Men også et band med en del støddæmpere og en forsanger, der synes at komme og gå på scenen, selv om han er der hele tiden.
Men når han virkelig er der, når han trækker sangstemmen ud af det mørke registers sprøde toner og skriger lyst, at nu letter vi sgu, så er det lige præcis, hvad vi gør. Selv om vi alle har knækkede vinger.
fortsæt med at læse
