Allerede fra første minut havde man fornemmelsen af, at musikken var ved at sprænge sig selv indefra. En sprudlende tøjlesløshed lige under den musikalske forms overflade og i luften mellem den 33-årige britiske pianist Alexander Hawkins og hans triopartnere, bassisten Neil Charles og trommeslageren Tom Skinner.
Det er overvejende positivt ment. For Alexander Hawkins er et markant talent, som det er værd at holde øje med. Måske knap nok Englands svar på Jason Moran i Amerika. Hawkins er trods alt ikke – endnu – i den mesterliga. Men han har noget af Morans eklektisk legende og næsten encyklopædiske forhold til jazzklavertraditionen.


























