Lyt til artiklen
Jenny Wilson har altid set fremad. På den stædige måde, hvor fortiden lægges i en kasse oppe på loftet, så der er plads til mere fremtid. Det har været den svenske indiemusikers kendetegn, ja, nærmest en fasttømret strategi gennem de sidste ti år.
Hun samler et emne, et instrument eller en genre op. Hun udforsker det, undersøger, hvad det kan, og lægger det bag sig. For gå et nyt sted hen og begynde forfra. Eller som hun sang med røde læber under en sort hat på Skuespilhusets Store Scene:
