Det er alene i dybet, Efterklangs opera foregår. Sjæleligt, musikalsk og konkret.
Publikum forlader Jordens overflade via betontrappen og bevæger sig ned i det store sikringsrum og nødhospital under Københavns gamle kommunehospital, og så er det slut med lys, optimisme og forbindelse til virkeligheden. Helt bogstavligt. Mobiltelefoner slukkes og afleveres i indgangen, tidsfornemmelsen forsvinder hurtigt med den klangmættede meditative musik, og stedsansen i bunkerens mørke gange har det ikke meget bedre.


























