»Krigen bryder ikke ud, og den bliver aldrig fanget eller lænket. Den bevæger sig, hvis noget i dens omgivelser ændrer sig. Til at begynde med kun lidt. Frem og tilbage på den grund, den betræder. Men så drejer den sit hoved og lader en af sine nakkehvirvler sige knæk«.
Sådan blev det forkyndt på skilte, Einstürzende Neubautens ubestridte lederskikkelse, Blixa Bargeld, holdt op for publikum. Og mens han viste publikum ordene, genlød den smukke sal på Amager af krigens lyde: metallisk raslen, hvinen, hvæsen og blæsen og dunken.




























