Der duftede ikke af friturestegte muslinger, røgen hang ikke i tunge, blå skyer over plankebordene, og der var ikke skyggen af en islandsk sweater.
Men mine bordfæller fra Fyn, som var kørt til København for at fejre deres bryllupsdag med god mad og jazz, var flintrende ligeglade; de havde som de fleste andre tilstedeværende, da Jazzhus Montmartre atter slog dørene op for publikum, kun myterne at holde sig til.






























