Hvad skal man gøre, når man står der på scenen, godt nok opflasket med jazz i barndomshjemmet i Sverige, men uden en dybere erfaring som udøvende inden for genren, uden rutine inden for scat-sang og improvisation, og man kun som afsæt kan udnytte, at man er en af Skandinaviens mest succesfulde popsangerinder?
Der er ikke andet at gøre end at synge som sig selv. Det har andre gjort før hende. Og det var præcis, hvad Lisa Nilsson gjorde. Hun har som to vigtige forudsætninger en smuk stemme og et ukrukket nærvær at placere sine sange i.


























