Umiddelbart lyder det måske som noget af et kultursammenstød med 1970’er-heltene Sparks og de energiske danse-rockere Franz Ferdinand på samme scene med et show bestående af enkelte hits fra de respektive bands og så nyt, fælles materiale for resten. Men det er det ikke.

Musikalsk deler de en betydelig eklekticisme, en forkærlighed for det manierede og en udtalt hang til ostinater. Dertil kommer et generelt udtryk, der lægger vægt på staccato og derfor har en konstant let hoppende karakter.