Påske er passionstid, og i påskesammenhæng betyder passion lidelse. Jesu lidelse på korset. Men i en nyskrevet påskepassion af den svenske komponist Sven-David Sandström vender passionen flere veje.
Her handler det lige så meget om Jesu lidelse som om disciplen Johannes’ passion for Jesus. For ikke at sige hans forelskelse i frelseren. Ja, måske nærmer vi os ligefrem en homoerotisk passion. For nok er det her en ’Johannespassion’ i traditionen fra Bach. Det mærkes tydeligt i det musikalske udtræk, i de musikalske former, i de mange kor og koraler, og i Jesusfigurens recitativer, der ligesom hos Bach bliver sunget af en bas. Men det første, denne Jesusbas ytrer, da han åbner munden hos Sandström, er de kendte bibelord om, at det ikke er godt for mennesket at være alene. Altså ord, der er knyttet til vielsesritualet og parforholdet. Og ikke længe efter hører vi Johannes tale til Jesus, mens han »hviler på hans bryst«. Johannes var den discipel, Jesus elskede, hedder det, og det er centralt i denne passion, hvor disciplen og evangelisten smelter sammen til en og samme person.
