Når den 53-årige iranske kamancheh-spiller Kayhan Kalhor går på scenen, sker det med høflig formel gestus. Et dybt buk for publikum, ingen ord, dyb koncentration. Når han dernæst tager plads, siddende naturligvis på et stort persisk tæppe, er det en del af den rituelle forberedelse til musikken.
Han spiller på en af violinspillets fædre. Kamancheh er en persisk fiddle, hvor fire strenge er spændt op på et smalt gribebræt med en lille, rund klangskål forneden, beklædt med skind. En kamancheh stryges opretstående med en bue af hestehår, og når Kayhan Kalhor gør det, sker det med en ynde og en elegance, som var det den letteste ting i verden. Og det sker med lukkede øjne i en henført, spirituel koncentration.
