Warren Wolf er blevet kaldt den næste store vibrafonist i en kongerække, der tæller folk som Lionel Hampton, Milt Jackson, Bobby Hutcherson og Gary Burton. Og ved sine tidligere besøg i København har han aftvunget dyb respekt med sit swingende, melodisk rige og autoritative spil. Men efter mandag aftens koncert og begivenheder i Montmartre bør der stiftes et dansk chapter af The Warren Wolf Fan Club.
For her trådte han til som en sand showman, da det efter et glimrende første sæt viste sig, at aftenens kapelmester, den 75-årige amerikanske pianist Larry Willis, i pausen havde fået et ildebefindende, der krævede lægebehandling, hvorfor han ikke ville kunne gennemføre aftenens arrangement i fuldt omfang. [


























