Reggae og Roskilde går normalt i spænd som ketchup og pølse. Årets reggaehovednavn på festivalen er 26-årige Matisyahu fra Brooklyn. Manden er genstand for en del mediehype. Årsag? Manden er ortodoks jøde. Så der var en god portion 'vi skal se giraffen' fredag eftermiddag, da Matisyahu indtog scenen i kalot, små slangekrøller og nystrøget, hvid kjortellignende skjorte. Backupbandet var begrænset til tre gutter, vokalarbejdet var sangeren alene om. Og det gjorde han ualmindeligt forsigtigt. Lavmælt og tilbageholdende Og så stille at backingbandet fuldstændig overdøvede ham. Sangeren var lavmælt og tilbageholdende, ja, nærmest genert. Samtidig anede Matisyahu ikke, hvad han skulle stille op med sin krop - stiv som et bræt prøvede han at danse og hoppe rundt aà la rastamand, men lignede mest en bedstefar til Bar Mitzvah-fest. Hele hysteriet omkring hans stil og religiøse fremtoning fungerede ikke ligefrem til hans fordel. Musikalsk lød Matisyahu's repertoire skræmmende ens fra sang til sang, hvilket blev forstærket af et gennemgående fravær af genkendelige omkvæd. Gentagelse og viderefortolkning er nogle af grundstenene i reggae, men Matisyahu formåede ikke at afveksle sit spil, hvilket gjorde koncerten forudsigelig og direkte kedelig. Da manden samtidig lignede en, der var på vej til begravelse, og inde bag fuldskægget havde totalt stone face, inviterede han heller ikke ligefrem til fest. Roskilde-publikummet er en taknemmelig skare at spille for, og reggae er en letfordøjelig genre, som alle kan danse til i solen. Men Matisyahu's band lød som omskolede rockglade folkeskolelærere. Og også Matisyahu selv var med til at give det hele præg af amatør- aftenskole-reggae. Han var ikke den fornyer og nytænker, hans ry havde lovet, dertil var han alt for pæn, velopdragen og nystrøget.