Reggae og Roskilde går normalt i spænd som ketchup og pølse. Årets reggaehovednavn på festivalen er 26-årige Matisyahu fra Brooklyn. Manden er genstand for en del mediehype. Årsag? Manden er ortodoks jøde. Så der var en god portion 'vi skal se giraffen' fredag eftermiddag, da Matisyahu indtog scenen i kalot, små slangekrøller og nystrøget, hvid kjortellignende skjorte. Backupbandet var begrænset til tre gutter, vokalarbejdet var sangeren alene om. Og det gjorde han ualmindeligt forsigtigt. Lavmælt og tilbageholdende Og så stille at backingbandet fuldstændig overdøvede ham. Sangeren var lavmælt og tilbageholdende, ja, nærmest genert. Samtidig anede Matisyahu ikke, hvad han skulle stille op med sin krop - stiv som et bræt prøvede han at danse og hoppe rundt aà la rastamand, men lignede mest en bedstefar til Bar Mitzvah-fest. Hele hysteriet omkring hans stil og religiøse fremtoning fungerede ikke ligefrem til hans fordel. Musikalsk lød Matisyahu's repertoire skræmmende ens fra sang til sang, hvilket blev forstærket af et gennemgående fravær af genkendelige omkvæd. Gentagelse og viderefortolkning er nogle af grundstenene i reggae, men Matisyahu formåede ikke at afveksle sit spil, hvilket gjorde koncerten forudsigelig og direkte kedelig. Da manden samtidig lignede en, der var på vej til begravelse, og inde bag fuldskægget havde totalt stone face, inviterede han heller ikke ligefrem til fest. Roskilde-publikummet er en taknemmelig skare at spille for, og reggae er en letfordøjelig genre, som alle kan danse til i solen. Men Matisyahu's band lød som omskolede rockglade folkeskolelærere. Og også Matisyahu selv var med til at give det hele præg af amatør- aftenskole-reggae. Han var ikke den fornyer og nytænker, hans ry havde lovet, dertil var han alt for pæn, velopdragen og nystrøget.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Verden gør klogt i at forberede sig på hævn
-
Ekspert: Bemærkelsesværdigt, at der kun går få timer, inden en af Trumps egne lægger afstand
-
Vennen tastede falske navne ind i telefonen. Så Rasmus ikke skulle opdage løgnen
-
Mississippi er helt uforberedt på super tæt afstemning - har ingen lov om genoptælling
-
Endelig afgørelse i sagen om Anne Linnets private have på havnefronten
-
Regeringen har fået nok: »Alt for mange elkunder har alt for længe levet i det vilde vesten«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
tema
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.