Der var tale om hjemmebanefordel i Frost Festivals favør, da den københavnske vinterfestival torsdag aften bød indenfor i Koncertkirken på Blågårds Plads til dobbeltkoncert med fokus på to store stemmer.
Først Cancer, en form for supergruppe - eller en superduo, om man vil - sat sammen af Nikolaj Vonsild fra When Saints Go Machine og Kristian Finne Kristensen alias Chorus Grant, og tidligere forsanger i rockbandet The River Phoenix.
Duoen bliver dog til en kvartet, når de optræder live. Hvilket de gjorde for blot tredje gang uden at have udgivet noget som helst. LÆS OGSÅFremadstormende engle-talenter overvinder 'den svære toer'
Men sikkert er det, at Cancer inkorporerer elektronik i en klassisk rockopstilling med referencer til både country og kølig, industriel knurren. Og så er Vonsilds vokal en attraktion i sig selv.
Han lyder som en lang, syngende sav med skælvende vibrato, hvorfor det er en udsøgt fornøjelse at høre Vonsild synge duet med en dybere og mere maskulin stemme som den, Finne Kristensen besidder. Nu vil man bare gerne have mere - det uhyggelige bandnavn til trods.
Syn for guder
Mindre nærværvar der over aftenens sene navn, svenske Mariam Wallentin, der tidligere har lavet musik med sin mand i den vildt fabulerende eksperimentalduo Wildbirds & Peacedrums. Det var dog et mere ligetil og rocket udtryk, Mariam The Believer lagde for dagen på scenen, end på debutalbummet ’Blood Donation’, der udkom tidligere på året. Det fungerede fint på albummets mere straight numre som den glimrende ’The String of Everything’, men det blev også underligt unuanceret. LÆS OGSÅUtæmmet svensk sangfugl viser sin poppede side Med en flødefarvet guitar over skulderen og en pink kåbe omkring sig i luftig, blomstermønstret chiffon var Wallentin ellers et syn for guder, ligesom hendes dybe, kraftfulde stemme lød både stærk og smuk. Men helhedsindtrykket fremstod monotont, og det var svært at glemme tanken om, hvordan det ville have lydt, hvis hun havde stået alene på scenen og fyldt det højloftede kirkerum på egen hånd i stedet for at lade ægtemandens trommer, bassisten og organisten stjæle kriminelt store dele af det lydbillede, der burde have været Mariams helt eget.


























