Jeg havde aldrig troet, at jeg skulle få kuldegysninger under en sang med Erasure. Jeg har jo aldrig rigtigt lyttet til dem. Det var de andre, der hørte dem den gang i 80’erne og 90’erne.
Det var til privatfesterne, hvor de andre overtog anlægget og begyndte at danse. Eller når radioen spillede en af deres utallige hitsingler. Eller når jeg så MTV. Eller i højtalerne i pladebutikken Stereo Studio, når jeg stod og bladrede igennem hiphop-vinylerne. Eller når man var så fuld på diskoteket, at man var ligeglad og lykkelig og elskede sin venner mere end det lykkedes at sætte ord på.


























