Det er ikke til at se, at markerne ved Darupvej har været hjem for over 75.000 mennesker den seneste uges tid.
De sidste dages improviserede fester og hyggelige lejrliv er væk. Tilbage er et lossepladslignende tæppe af efterladte rester: fugtige soveposer, smadrede telte, plasticservice, toastbrød, havestole, lightere, kondomer og øldåser. Masser af øldåser.
Dagen derpå
Det er dagen derpå i Roskilde. Efter en uges festival er mandag dagen, hvor resterne skal ryddes væk. Om en time fra nu bliver de sidste festivalgæster jaget ud af campingpladsen, og det store oprydningsarbejde kan begynde.
Selvom hovedparten af festivalgæsterne allerede har pakket deres grej sammen og er på vej ud i den virkelige verden, er der stadig en håndfuld tilbage, som stædigt insisterer på at fortsætte festen.
Morgenfest i de sørgelige rester
Daniel Sørensen er en af dem, der nægter at tage hjem. I hans lejr har de drukket tæt hele natten. Nu er de i gang med at holde morgenfest midt i de sørgelige lejrrester.
»Vi har festet hele natten, og nu er vi vildt stive og kan ikke rigtig tage os sammen til at tage hjem«.
Ind over hegnet
For Daniel var nattens fest en oplevelse af de helt store. Først blev han blev lagt i håndjern, da en betjent greb ham i at tænde ild til et telt. Så fik han klippet sit armbånd og endte med at planke den ind på campingpladsen igen.
»Jeg vidste, at der var fest i min lejr, så jeg ville simpelthen ikke hjem«, fortæller Daniel og tilføjer, at festen ikke slutter, når festivalvagterne inden længe smider ham og vennerne ud.
»Det er alt for trist, hvis festen slutter, bare fordi festivalen gør det. Så vi fortsætter i København«.
Tomhed
Lidt væk fra morgenfesten sidder Palle Bruun-Pedersen og plejer sine tømmermænd, mens han samler kræfter sammen til at få slået sit telt ned. For ham føltes det »lidt surrealistisk« at vågne op til en næsten mennesketom campingplads i morges.
»Roskilde er jo som en lille by. Man bliver vant til, at der er mange mennesker omkring en, så det føles tomt, når det hele pludselig forsvinder«.
En tiltrængt manicure
Nogle af de tilbageværende festivalgæster glæder sig dog til at komme væk fra menneskemyldret. Josephine Kaner var egentlig på vej hjem ved to-tiden i nat. Men så ringede vennerne og lokkede med en sidste fest.
Nu står hun og støtter sig op af lejrens flag, mens hun drømmer om et varmt bad.
»Og så vil jeg måske have mig en manicure. Sådan en har jeg aldrig fået i mit liv før, men mine negle ligner noget, der er løgn«.
På skattejagt på campingpladsen
Josefines ven, Tobias Thomsen, vil også hjem og dyppe fødderne i varmt vand. Men først skal lejren pakkes sammen.
»Vi har været på skattejagt på campingpladsen hele natten. Folk efterlader jo en masse gode ting, som ikke fejler noget. Jeg har fundet to soveposer, et supergodt liggeunderlag og ti stole, som vi kan bruge til næste år«, siger han.
Sindssyg helvedsnat
Tobias Thomsen mener, at den såkaldte 'helvedesnat', hvor festivalgæsterne fejrer festivalens sidste aften ved at tænde bål og smadre telte på campingpladsen er sindssyg.
»Det er som om, at folk træder ind i sådan en naturtilstand. De opfører sig som aber. Der er nok ikke så meget tilbage i hovedet efter en uges drunk«, siger han og læsser bagagen op på trækvognen.
»Det bliver dejligt at komme hjem til stilheden«.
fortsæt med at læse
