»Vi må jo bare se, om vi kan finde et sted megalangt væk, som lugter af tis, og som ingen andre gider have«.
Freja Gudmandsen vender sig om mod sine veninder. Stamper foden ned i det støvede grus. Så sætter hun papkassen med de sammenrullede liggeunderlag, soveposer, puder og telte fra sig. Hårdt.




























