Illustration: Aslak Elias Kelkka
Roskilde Festival

På Roskilde slipper vi behovet for det sære, syrede og skandaløse fri

Roskilde Festival er en mental oase, hvor anarkiet regerer, og drifterne får frit løb. Som regel går det heldigvis godt.

Roskilde Festival

I en hverdag med fremdriftsreform og statslige produktivitetskrav forstår man godt, at hver 6. dansker har følt sig alvorligt stresset inden for de seneste to uger. Og i en tid med benhårde køns- og kropsidealer er det næppe nogen overraskelse, at 40 procent af landets gymnasieungdom er utilfredse med deres udseende i en grad, så det begrænser deres daglige udfoldelse. Forventeligt, men trist.

I en præstationsfikseret tidsalder har man hårdt brug for et åndehul, en nødudgang, en oase. Midt i perfektionshysteriet skal der være en sprække, hvor det uperfekte kan sætte mærkelige blomster – og dybt inde i selvkontrollen skulle ulydighedens, ufornuftens og uordenens borebiller gerne bo.

Nogle læser fabulerende murstensromaner, andre går til begyndersamba og slipper bækkenbunden fri i aftenskolenatten. Andre igen tager til Roskilde

Nogle læser fabulerende murstensromaner, andre går til begyndersamba og slipper bækkenbunden fri i aftenskolenatten. Andre igen tager til Roskilde, hvor de giver fanden i normerne og lader kadaveret totalrenovere af en uges mudderdruk, sex og rå decibel. Der er forskel på folk. Men de fleste har brug for en social ventil.

Den russiske litterat Mikhail Bakhtin (1895-1975) har skrevet inspirerende om sociale ventiler. Med afsæt i middelalderens folkelige latterkultur skildrede han karnevallets betydning som samfundsmæssig lynafleder og det kaotiske som en kreativ kraft, der med mellemrum må gennemskylle sind og sociale hierarkier.

Hos Bakhtin – der ikke just hørte til Stalin-regimets yndlingsforskere – er menneskelivet spækket med ’karnevalske’ impulser, og jo stivere og mere ueftergiveligt et system er, des mere spirer længslen efter det sære, syrede og skandaløse. Det antiautoritære. Det bakhtinske karneval er en dans om mærkværdighed og undtagelse, en dødsforagtende fejring af »den lystige relativitet«, som forvrænger verdensordner og gør 3 og 5 lige.

Bakhtins karnevalsregler

Reglementet er simpelt:

1) Fremmede mødes, og nye fællesskaber opstår

2) Excentrisk opførsel tilskyndes

3) Alt og alle er til grin

4) Der er ingen regler

Mikhail Bakhtin kom mig bekendt aldrig på Roskilde, selvom han strengt taget godt kunne have nået det. Men hans analyser bliver til virkelighed hvert eneste år i juni, når smatten koger, og verden vender vrangen ud. Det kan ende grueligt galt. Men gør det heldigvis sjældent.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden

Annonce