I en hverdag med fremdriftsreform og statslige produktivitetskrav forstår man godt, at hver 6. dansker har følt sig alvorligt stresset inden for de seneste to uger. Og i en tid med benhårde køns- og kropsidealer er det næppe nogen overraskelse, at 40 procent af landets gymnasieungdom er utilfredse med deres udseende i en grad, så det begrænser deres daglige udfoldelse. Forventeligt, men trist.

I en præstationsfikseret tidsalder har man hårdt brug for et åndehul, en nødudgang, en oase. Midt i perfektionshysteriet skal der være en sprække, hvor det uperfekte kan sætte mærkelige blomster – og dybt inde i selvkontrollen skulle ulydighedens, ufornuftens og uordenens borebiller gerne bo.