Stemmerne er hæse nu. Brugt op. Ryggen er øm. Danset i stykker. Leveren er formentlig et sted mellem det røde felt og akut alarm. Og nede i bunden af rygsækken ligger alle de våde T-shirts og bukser. Gennemblødt af regnen. Mandolinfeberen trænger sig med andre ord på.
I løbet af en uge har vi været hele følelsesregisteret igennem og taget op til flere ture i det danske sommervejrs karrusel, men intet kan knække Roskilde Festivals publikum. De går ikke glip af en fest. Og hvis der ikke er en fest, får de stablet en på benene i en fart. Selv i stiv kuling og slagregn.
