Debatten om børn og unges brug af sociale medier er efterhånden blevet lige så handlingslammet som klimadebatten. Hverken politikerne eller nogen andre tør placere en del af ansvaret hos forældrene i den offentlige debat.
Mattias Tesfayes forsøg med betegnelsen ’PDO’ skabte ikke den store genklang og optimisme blandt børnefamilierne. Alligevel mener jeg, at betegnelsen rammer noget centralt i den problematik, vi som samfund står over for, når det omhandler familieliv og opdragelse. Reaktionen på begrebet er yderst bekymrende, fordi den vidner om en modvilje fra forældrenes side. Man er ikke villig til at påtage sig et personligt ansvar som forælder. I stedet vælger forældrene at pege på højhastighedssamfundet og manglen på tid som forklaring på problemerne.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
