Jeg sagde for nylig noget, som fik min kæreste til at bryde ud i latter. Det var bestemt ikke tilsigtet, så jeg kiggede undrende på hende et stykke tid, før hun fik fremstammet, hvad hun havde fundet så morsomt. Jeg havde fortalt hende om en af mine veninder, hvis kæreste var gået fra hende. Min kæreste er ikke sadist, så det var ikke selve det, at en af mine veninder var ked af det, som hun grinede ad. Det var formuleringen »han gjorde det forbi med hende«, der gjorde det umuligt for hende at tilbageholde grinet. »Der er ingen andre end dig, der taler sådan«, sagde hun.

Det er ikke første gang, hun har grinet ad mine formuleringer. F.eks. har hun tidligere studset over, at jeg ofte bruger ordet ’eklektisk’, fordi jeg synes, det beskriver mit forhold til religion og filosofi ret godt. »Ved folk overhovedet, hvad du mener?«. Taget i betragtning af, at min største akademiske præstation til dato har været at score hende, og at hun selv er et af de mest velformulerede mennesker, jeg kender, får jeg lyst til at svare igen, at hun også selv kan komme til at hægte folk af med sine leksikalske formuleringer.