Hverken mændene eller kvinderne ser blufærdige ud. Faktisk virker de helt uinteresserede
I år fylder Roskilde Festival 50. Det fejrer vi med en serie af personlige artikler, der ser tilbage på festivalens historie. Dorte Hygum Sørensen indleder med historien om 1970’erne, da festivalen i sin begyndelse fandt sted i den oprørsånd af fred, frihed og kærlighed, som 1960’ernes blomsterbørn havde skabt. Først i slutningen af årtiet kom musikken for alvor i fokus.
10 år tidligere, i de første tre dage i juli 1972, gav tusindvis af langhårede unge for andet år i træk kommunalpolitikere og borgere i Roskilde rynker i panden ved at slå sig ned på Dyrskuepladsen med rygsække, telte og ølflasker og især en livsstil, der bekymrede på rådhuset og blandt købstadens indbyggere.
De unge opførte sig helt anderledes end generationen før. Som om de direkte havde importeret det amerikanske ungdomsoprørs idealer om fred, frihed og fri kærlighed midt i alvorlige tider med Vietnamkrig og kold krig. Skulle Dyrskuepladsen i Roskilde virkelig finde sig i at lægge jord til folke- og rockmusikkoncerter og et publikum, der lignede en blanding af Thylejren og en nudistlejr?
Få flere sider for kun 1 kr.
Hos Politiken giver vi plads til flere perspektiver, så du kan blive klogere på, hvad andre mener.
