Jeg havde i flere år drømt om at komme på Roskilde Festival. Det begyndte i 1996, hvor mit dengang store idol Alanis Morissette spillede på en alt for lille scene. Jeg læste alt, jeg kunne komme i nærheden af, om den koncert. Det lød vildt. Og det var præcis det, jeg var ude efter.
For en pige fra Fyn syntes Roskilde langt væk. Det var en del af det appellerende. Jeg kunne bare mærke, at det her, det var noget for mig. Tanken om at blive opslugt af et hav af mennesker, der var udstyret med den samme umættelige sult efter musik, som man selv ... i en hel uge! Det lød som en drøm.