En af de første gange, jeg vågnede op i et telt på Roskilde Festival, havde jeg ondt i mit venstre øre. Da jeg mærkede efter, sad der en lille kugle midt i øreflippen. Jeg havde fået ørering.
Mens tankerne langsomt faldt på plads i mit teltkogende hoved, kunne jeg godt erindre noget om, at jeg havde mast mig frem til en eller anden bod, der solgte billige smykker fra Goa, kulørte tørklæder og tingeltangel. Et sted i mylderet og mørket var det vist en gøglertype med snurret overskæg, der skød den lille pæl i mit øre.
Jeg lå i telt med min ven Anders. Min bedste ven. Da Anders vågnede, kiggede han på mig. Jeg havde raget alt håret af et par dage, inden vi tog af sted. Jeg var allerede solskoldet på knoppen. Og nu lyste øreflippen lyserødt op i teltets underlige lys. Så skraldgrinede vi.
Det var 1990. Vi var to grønærter på vores livs første festival.
