På scenen lod bandet musikken cirkle søgende rundt for at nå ind i sit eget hjerte som 60’ernes langstrakte og syrede rock. For så at blive splintret til atomer igen i en centrifuge af punkede udladninger, der lød som et rotteræs.
En evigt snerrende jagt efter egen hale at bide i. Et evigt kapløb mellem den lille frække hundehvalp, der vil nå nye steder først og sprænge halsbånd, konventioner og grænser i en ubændig trang til at være nyskabende og kommercialismens altædende skødehund, som bjæffende halser efter for at opsnappe og forfladige alle nye tendenser.