Når man tænder for meget lys inde i Fever Rays folklore, ser man, at man står i Systembolaget. Og så bliver det kedeligt. Det gjorde det på Arena onsdag aften.

3 hjerter: Allerede ved koncertens begyndelse fik jeg bange anelser. Og de blev desværre indfriet

Iklædt habit, skjorte og slips og lidt hvid sminke og kort frisure var svenske Fever Ray anderledes afdæmpet i forhold til sine tidligere koncerter, da hun spillede på Arena på Roskilde Festival onsdag aften. Foto: Peter Hove Olesen
Iklædt habit, skjorte og slips og lidt hvid sminke og kort frisure var svenske Fever Ray anderledes afdæmpet i forhold til sine tidligere koncerter, da hun spillede på Arena på Roskilde Festival onsdag aften. Foto: Peter Hove Olesen
Lyt til artiklen

At træde ind i Fever Rays musik kan være som at træde ind i et 1.000 år gammelt stykke folklore. En evig fortælling om sindets krogede grundkoder, fortrængninger, vridende lyster, tøjler, farer og afgrundsdyb fortabelse.

Bæstet derinde skifter altid form. Nogle gange er det som at se en pestlæge danse. Med næb og erektion. Eller er det et knækket horn og et spyd i skridtet? Er det kælderlummer liderlighed, man hører, eller klagende smerte?

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her